Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Parkeringsplads for vrissen dame
Den aldrende, hjemløse kvinde, Mary Shepherd (Maggie Smith), parkerer sin varevogn langs kantstenen skiftevis på forskelige adresser på den samme gade i Camden, London i 1970’erne. På gaden bor den fornylig indflyttede anerkendte britiske dramatiker Alan Bennett (Alex Jennings) og efter Miss. Shepherd får tvangsflyttet sin varevogn, forbarmer han sig og tilbyder hende at parkere sin varevogn i hans indkørsel. Håndbremsen bliver trukket med en meget fast hånd og så bliver hun ellers boende dér de næste 15 år!
Selvom Miss. Shepherd både er excentrisk, vrisser ad alt og alle, lugter værre end en kloak og ejer ingen sociale kompetencer, så knytter hende og Alan med tiden et usædvanligt bånd imellem dem. True story. Næsten.
Alen Bennetts egen indkørsel
The Lady in the Van er et semi-biografisk drama, der foregår i en britisk forstad, hvor forfatteren Alan Bennett lader den gamle, hjemløse Miss. Shepherd bo midlertidigt i sin lille gule varevogn i hans indkørsel. Filmens manuskript er skrevet af Alan Bennett selv, der også skrev teaterstykket med samme titel og senere radiospil. Det var Bennetts egen indkørsel, der blev beboet af den famøse ældre dame, der nægtede at forlade hans grund. Filmen om den sandfærdige fortælling om de to originaler, er instrueret af Nicholas Hytner (The Madness of King George, 1994, The History Boys, 2006).
Rørende fortælling. Bare ikke på film
The Lady in the Van placerer sig inden for den britiske feel-good-tradition. Konflikten udspiller sig mellem den indadvendte og tålmodige forfatter Bennett, som bliver temmelig splittet i sit forhold til sin excentriske husgæst. De to er modsætninger, som på forunderlig vis begynder at knytte et bånd.
Bennett-karakteren lider af en mild omgang personlighedsspaltning, hvor han enten er en overbærende forfatter eller en besværet husejer. Bennetts voice-over fylder filmen med tanker, diskussioner og syn fra de to personligheder, men faktisk er den del af filmen drønirriterende og ikke specielt vellykket. Bennetts voice-over er tør, fordi den både mangler humor, kant og følelse. I det hele taget mangler filmen humor, som man også kunne have forventet af en britisk dramakomedie (!).
Tilmed er selve fortællingen fortalt i et adstadig og ofte alt for søvndyssende tempo. Hvorfor er det vigtigt, at få forklaret, hvordan det hele startede med at Bennett købte sit hus? I det hele taget bliver der talt ned til publikum. Men måske illustrerer filmen netop miljøet i forstaden Camden i 1970’erne, hvor sladder løber hurtigere end alt andet.
En sublim præstation af Maggie Smith kan ikke redde end ellers flad fortælling, der mangler humor og en langt mere interessant skildring af forfatteren Bennett. Det er en sød og rørende fortælling i virkeligheden, men på film forbliver den trist i sin form.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
