I slutningen af 1900-tallet ankommer de to fyrmestre, den erfarne Thomas Wake (Willem Dafoe) og den unge Ephriam Winslow (Robert Pattinson), til en mikroskopisk ø ud for New Englands kyst for at passe fyrtårnet. De mænd er fremmede for hinanden og det er den gamle søulk Thomas, som den erfarne leder, der styrer fyrtårnet med hård hånd alt imens den hårdtarbejdende Ephriam klarer alt det fysiske arbejde.
Thomas holder sin yngre kollega fra at nærme sig selve fyret, da han alene bærer nøglen til fyrets hellige lyskilde på toppen af fyrtårnet. Thomas er snaksaglig og kommanderer med den stille og uerfarne Ephriam, imens sidstnævnte tydelige dækker over en mystik fortid, han er flygtet fra. Thomas holder noget hemmeligt for Ephriam oppe i fyrtårnet krone og da en storm tager til og forhindrer deres afløsere i at nå frem, begynder mystiske ting at ske omkring Ephriam.
The Lighthouse er instruktøren Robert Eggers anden spillefilm efter sin debut med gyserfilmen The Witch (2015), der ligesom The Lighthouse kombinerede gys med overtro og et uforudsigeligt plot.
På manuskriptstadiet var The Lighthouse i begyndelsen et forsøg på at skildre Edgar Allan Poes ”The Light-House”, som var Poes sidste og langt fra færdige værk inden hans død 1949. Men det endelige resultat bærer meget få elementer fra Poes ufærdige værk.
Men hvad der tilbage er dog følelsen af et Poe-værk. Filmen er optaget i sort-hvid og i et 1.19:1 billedformat, hvilket tilnærmelsesvis er et kvadratisk billede. Derudover er filmens lyd optaget i mono, hvilket er meget langt nutidens komplekse lydsystemer, specielt når man tænker at den stereofoniske lyd blev opfundet 1930’erne. Med andre ord bringer The Lighthouse stilistiske og visuelle udtryk os tilbage til stumfilmens æra og den ekspressionistiske filmstil, dog med tale og lydeffekter intakte. Specielt vil lyden af et tågehorn for altid blive foreviget med denne film.
The Lighthouse er en psykologisk gyserfilm, som blander gys, drama, suspense og kunstfilm i samme pakke. Filmen er som en visuel drøm og mareridt i et, hvor man starten ved, at det aldrig vil ende godt med de to søulke sammen isoleret på en ø. Barskhed, råhed og uhygge bliver forenet i visuel filmkunst og for den beskuer, som køber præmissen, vil filmens stemning sidde i dagevis. For, ja, man skal også kunne accepterer synet af havfruer…
Meget af filmen er båret af dystre stemninger og billederne er mørke og grimme kontrastfulde på smukkeste vis. Du skal have masser af tålmodighed for at komme igennem denne filmperle, men gør du det, vil du få en fantastisk totaloplevelse, hvor dine sanser bliver udfordret og du bliver forgabt i det stemningsfulde og gruefulde univers. Ligesom et Edgar Allan Poe værk. Tilmed er er de to hovedroller Willem Dafoe og Robert Pattinson endnu engang fantastiske, som de plagede fyrtårnspassere.
Universal Pictures.