Den aldrende og nyslået enke, Marnie (Susan Sarandon), rejser til Los Angeles for at komme tættere på sin datter Lori (Rose Byrne). Problemet er bare, at Marnie er mor med stort M. Hun render sin datter på døren evig og altid, og helst uanmeldt. Hun ringer 20 gange om dagen og lægger beskeder, som mødre nu gør. Til sidst får Lori endelig nok og rejser til New York for at arbejde.
Alene igen begynder Marnie af finde erstatninger for sin datter og afdøde mand. Hun køber iPads for glæde andre og begynder endda at køre iPad-forhandleren til sin uddannelse. Hun planlægger brylluppet for en af Loris veninder, som hun kun kender fornavnet på og hun bliver frivillig på hospitalet, hvor de indlagte må lægge øre til megen. Kort sagt blander hun sig i omgivelsernes liv og glemmer sin egne behov. Deraf titlen The Meddeler som hentyder til en person, som uønsket og nidkært blander sig i andres sager.
Marnie er udover at være overbeskyttende, samtidigt mandeforskrækket. Når mænd laver tilnærmelser stikker hun halen mellem benene. Men måske kan der også ændres på det?
Som ofte før gør Susan Sarandon det fremragende som enkemoren Marnie. Hun er både troværdig i måden hun vægter den overbeskyttende, pågående og lettere irriterende mor-type med den selvstændige og handlekraftige kvinde. Derudover tilfører Rose Byrne med sin ungdommelige charme et flot modspil som den moderne karrierekvinde, der har svært med kærligheden. Til sidst er det værd at nævne den fantastiske J.K. Simmons i en lille birolle, som ubesværet giver kant og ynde til sin rolige karakter uden at have haft det store at arbejde med.
The Meddler er uden tvivl en historie med et velkendt præmis, men instruktøren Lorene Scafaria formår alligevel at levere varen med en varm og dybfølt historie om forholdet mellem en enkemor og hendes datter, der både forsøger at bryde væk fra sin mor, men som stadig kan få hårdt brug for hende. Det er måske først og fremmest en film til alle mødrene, men også os andre som alle er børn til vores mor, kan helt sikkert spejle os i Marnies dilemmaer og måske lære at værdsætte vores egen mor endnu mere. De vil os jo bare det bedste.
Filmen er ærlig og simpel, men har stadig meget på hjertet. Det er vanskeligt ikke at smile, når Marnie smiler, krumme tæer når hun er pinagtig eller have sympati med hende, når tingene ikke går hendes vej. Det er jo ikke kun Marnie, der er skildret på skærmen, det er vores alle sammens mor.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.