Skriv en kommentar
Da den tyske instruktør Florian Henckel von Donnersmarck i 2006 debuterede med ”Das Leben der Anderen” (De Andres Liv) satte han hurtigt sit navn på verdenskortet. Filmen vandt et hav af priser (inkl. Bl.a. Oscar, BAFTA og Bodil for Bedste Udenlandske Film) og det er derfor naturligt, at han ville få tilbud fra et af verdens største filmindustrier; Hollywood. Men det værste ved at få succes i film er, at forventninger til sin efterfølger bliver tårnhøje. ”Das Leben der Anderen” var en tung, dyb og seriøs film og derfor ville folk nok forvente efterfølgende være af samme karat. Det vel næsten umuligt at toppe sådan en enestående instruktionsdebut og indfri nogle som helst forventninger.
Så hvorfor ikke vare gøre som Donnersmarck og sige til sig selv; jeg vil lave en film, som er både sjov og underholdende og som publikum ikke skal tage alvorligt. For lige meget hvad, så ville nummer to film alligevel være dårligere. Man kan sige meget om hans nyeste film The Tourist, men den er hverken tung, dyb eller seriøs – så man kan vel sige at Donnersmarck igen har ramt plet. I hvert fald i forhold til hans mission.
Elise (Angelina Jolie) bliver konstant overvågede i Paris gader af bagmandspolitiet, da det ventes at hendes efterlyste ekskæreste AlexanderPearce, der har stjålet over 2 milliarder fra gangsteren Reginald Shaw, vil kontakte hende. Elise tager flugten i et tog mod Venedig og møder den amerikanske lærer, Frank Tupelo (Johnny Depp), som hun håber, kan vildlede politiet til at tro, er AlexanderPearce. Det tilsyneladende uskyldige møde bliver starten til et livsfarligt eventyr for Frank, da Shaw tror på at Frank er AlexanderPearce. Hvem er egentlig hvem i hele puslespillet?
Med et hold bestående af Angelina Jolie og Johnny Depp kan dog ikke undgås at forventninger til The Tourist alligevel ville blive store. Desværre ramte Donnersmarck lidt for meget plet med at lave en film, som publikum ikke behøvede alvorligt. For ærligt talt er det svært at tage filmen alvorligt – også som komedie. Filmens præmis minder meget om noget Alfred Hitchcock ville have brygget sammen, men desværre mangler den Vertigos forunderlighed, North By Northwest charme eller hovedpersoner formår ikke at ramme hverken Cary Grant eller James Stewarts blink i øjet. Det er vel selvsagt Hitchcock på en sløv dag med en toiletrulle som manuskript.
Trods et par komiske scener og nogle hyggelige stunder med Jolie og Depp, forbliver filmen forudsigelig og hurtigt glemt. De ubehjælpsomme politifolk bliver en parodi på sig selv, gangsterne tænker alt for meget, før de skyder og selvom hele filmens plot er ligeså urealistisk som Vertigos, fungerer det bare ikke. Jolie som femme fatale og Depp som den uskyldige fanget i et net af konspiration - det hele er vist set før.
Alle forudsætningerne var der, men det lykkedes desværre aldrig at lave en god film. Målet var underholdning og sjov – det fik vi – bare ikke af den kvalitet, man turde havet håbet på. En stjerne for Jolie, en stjerne for Depp og en stjerne for Donnersmarck. Nul stjerner for resten.
