Skriv en kommentar
Findes der trolde i Norge? Ifølge sagn og børnesange, så ja, men ellers skal man vist længere ud på landet med den slags. Dog blev folks tvivl genoptaget i 2010, da André Øvredal instruerede den “afslørende” mockumentary Troldjægeren (i øvrigt en 6-stjernet oplevelse skulle jeg hilse at sige). Her gik en gruppe studerende med håndholdt kamera i hælene på en mystisk mand, som opererede i det skjulte og ikke var ret meddelsom, når han blev konfronteret med spørgsmål fra den udspionerende flok. “Hold jer væk og særligt væk fra mig”, lød hans formanende ord, men det gjorde bare nysgerrigheden større, for manden var i virkeligheden troldjæger, og med de unges indtræden blev omstændighederne bare gjort langt mere vanskelig og farlig. Trolde er nemlig slet ikke så hyggelige endda.
Sådan forholder det sig også i Roar Uthaugs (Tomb Raider) seneste film, hvor en mytisk kæmpe også spiller en central rolle. En kvindelig arkæolog tilkaldes til de øverste myndigheder i det norske forsvar. En planlagt boringseksplosion i Dovrefjeldet går ikke helt efter planen, og videofilm derfra viser blandt klippestykker og sten også noget, som kunne ligne et par arme og ben og en gigantisk krop. I starten kaldes videoen ren indbildning, men da et landligt hussted efterlades jævnet med jorden, får teorien om troldkunster ny nærig.
Nora, som vores arkæolog hedder, beslutter sig for at opsøge sin far, som hun i adskillige år ikke har haft kontakt med. Han blev sær, så syner og talte i gåder. Faren viser sig nu slet ikke at være så sær alligevel, for alle hans teorier viser sig at passe præcis på den udfordring den norske nation står over for. En trold er vakt til live, og som en ustoppelig bulldozer raser dens hærgen på en rute der peger direkte mod hovedstaden Oslo. Nora, en sikkerhedsassistent, en soldat og så naturligvis Noras far er det firkløver, som giver sig hen til at prøve at stoppe troldens raseren, hvor end den går.
Det ville ikke være helt skævt at kalde “Trold” for Norges Godzilla. Den er stor, voldsom og grynter lidt lige som Chewbacca (Star Wars). Det er der alt i alt kommet en underholdende, spændende, uhyggelig og humoristisk film ud af. Den er ikke julet overhovedet, men alligevel er der noget uforklarligt logisk over, at den udkommer netop på julemånedens første dag. Man er nemlig i godt selskab, hvor særligt sikkerhedsassistenten Andreas kan nydes, når han erfarer at den opgave, som han skal sikre, er noget af det mest usikre, man kan forestille sig. Der er også gensyn med Anneke Von Der Lippe (som flere nok vil kunne huske fra Nils Malmros’ Barbara). Denne gang i rollen som norsk statsminister.
Trold er fyldt med memorable scener, og grafikken er ganske vellykket. Hvis du kan tillade dig at slippe fantasien løs, så venter der publikum en legesyg oplevelse. Roar Uthaug har fat i den lange ende. Det er da lige før, at man går og håber på en 2’er. Trold modtager 4 sikre stjerner herfra.
