Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den første, der vågner, er Jim Caviezel. Han husker intet om, hvem han er, og hvorfor han er, hvor han er – låst inde i et nedlagt ørkenkraftværk med elektronisk dør og gitter for vinduerne. Joe Pantoliano sidder bevidstløs, henslængt og bundet i en stol. Jeremy Sisto hænger lænket med håndjern ud over et gelænder og med et skudsår i skulderen. En mand, der viser sig at være Greg Kinnear, ligger med ansigtet vendt ned mod sin egen lille blodpøl. Frem dukker en småmanisk Barry Pepper.
Fem mand indespærret. Ingen kan huske noget som helst. Men de bliver ret hurtigt overbeviste om, at de alle er en del af en kidnapning, der er gået galt. Sagen er bare den, at nogle af dem er gidsler, mens andre er gidseltagere. Men hvem er hvem? Hvem kan du stole på? Og hvem kommer først i tanke om, hvem der er hvem?
Jo, Unknown er mere end noget andet et rasende fortænkt set-up for en thriller. Men selv med det in mente, havde den faktisk ikke nødvendigvis nødt at være så skidt kørende, som tilfældet er.
Det lugter et godt stykke væk af Saw. Set-uppet altså. Men i en direkte sammenligning med Saw’s klaustrofobiske afskyelighed – og her snakker vi altså kun om film nummer ét i rækken – så er Unknown bare en hyggelig weekendtur på landet. Det er slet ikke modbydeligt, grumt, spooky eller andre superlativer, man så gerne vil hæfte på en thriller.
Det potentielle psykologiske spil mellem de fem karakterer, som selv dette fortænkte set-up kunne have fået en del ud af, er i stedet afløst af en meget direkte konfrontation, så snart nogen mener, at kunne huske noget. Det dræber konstant en opbygning af en form for spænding, og det gør hver og en af de fem karakterer flade og dybt uinteressante.
Det er ellers et på papiret ret fantastisk skuespillerhold, den debuterende instruktør Simon Brand meget overraskende har fået med på projektet. Jim Caviezel – som denne anmelder mener, kan udvikle sig en af helt store, hvis han får de rette roller – prøver at spille med vanlig vekslen mellem intensitet og skrøbelighed, men karakteren forbliver noget påtaget. Barry Pepper virker en kende overgearet, mens Greg Kinnear er solid som kynikeren. Joe Pantoliano skal fyre et par semikomiske one-liners af sted, og det gør han så, mens Jeremy Sisto har endnu mindre at lave som dinglende skudoffer. Udenfor ørkenkraftværket render desuden den normalt underholdende svensker, Peter Stormare omkring som hovedskurk, mens Bridget Moynahan – som vi kender fra blandt andet I, Robot – har fået lov at udfylde en usandsynlig tom rolle som bekymret hustru.
Unknown forsøger helt frem til rulletekstere at twiste og vende rundt, som genren nu engang påkræver. Men ærlig talt, det virker sgu overhovedet ikke. Den kunne i grunden twiste herfra og til evigheden uden nævneværdige resultater.
Så bare lige for at være sikker på, at alle er med: Når en obskur hjemmeside med navnet comingsoon.net på forsiden af coveret er citeret for følgende: ”Fantastisk film – ikke set siden Memento og The Usual Suspects! ” – så skal du ikke lade dig narre. Det passer altså ikke.
Der er ikke noget ekstramateriale på DVD'en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
