Vampires Suck er en spoof film, der gør grin med gyserfilm, ungdomskomedier og andre moderne popkulturelle fænomener. Becca (Jenn Proske) er en bekymret teenager, som skal starte på en ny skole i hendes fars, den lokale politisherif, hjemby. Hun er splittet mellem to fyre, vampyren Edward (Matt Lanter) og den behårede Jacob White (Chris Riggi), samtidigt med at en lokal gruppe har fået smag for hende, Beccas venner har hver deres kærlighedskvaler og det hele kulminere til gymnasiets afslutningsfest.
Makkerparret Jason Friedberg og Aaron Seltzer er tilbage med endnu en forfærdelig spoof movie efter de fire lige så latterlige Date Movie (2006), Epic Movie (2007), Meet the Spartans (2008) og Disaster Movie (2008). Men det ser ud til at have lært noget fra de tidligere film. Friedberg udtaler det selv; ”Vi satiriserer eller gør grin med de film, som vi selv er vilde med. Vi ser på ingen måde ned på dem.” Det var præcis den følelse man havde med de fire foregående film; at det var film de hadede og derfor så ned på dem. Men det er tydeligt i deres nyeste skud på stammen, Vampires Suck, at de ikke længere nedgør de film de hader og glemmer kærligheden til deres medie, men derimod har respekt for de film, de vil gøre grin med.
Men det ændrer ikke det faktum, at titlen på deres film rammer fuldstændig plet; det er en vampyrfilm og den sucks! Som de tidligere film er der ind imellem det håbløse usjove og platte selvfølgelig sjove passager, men de tre gange man trækker på smilebåndet, vil jeg dog ikke ødelægge for dem, som skulle forvilde sig ind og se den. Den er stadig gyselig plat og et 84 minutters langt tidsspild – altså bortset fra de 3 gange man trækker på smilebåndet…
Filmen er bygget omkring den florerende dille af vampyrfilm, som har taget sit indtog på filmmarkedet det sidste årti, og den er åbenlyst bygget op omkring teenageserien Twillight filmene. De to hovedroller Jenn Proske (Bella) og Matt Lanter (Edward) efterligner henholdsvis Kristen Stewart og Robert Pattinson med flot præcision og de forbliver lyspunktet i denne tragedie. Netop Twillight skabelonen gør filmen bedre end deres tidligere forsøg, fordi de holder sig til et gennemgående tema og ikke blander fyrre forskellige film sammen i et stort kaos. Det er bare synd at de personer, som laver filmen, åbenlyst ikke er sjove mennesker.
Man kan spørge sig selv om, hvorfor Friedberg og Seltzer ikke formår at ramme tonen fra de fortidige spooffilm, der ofte ramte lige i øjet. Mel Brooks “Robin Hood men in tights” (1993) og “Spaceballs” (1987), David og Jerry Zuckers “Top Secret! ”(1984), ”Høj Pistolføring” - filmene (1988, 1991) eller Jim Abrahams ”Hot Shots” film (1991, 1993). Disse film formåede at bringe det platte og gakkede ned til et niveau af latterlighed, at man nogle ikke vidste om man skulle grine eller græde, så ofte gjorde man begge ting samtidigt. Ikonet Leslie Nielsens karriere er nærmest synonymet på denne type film og selv Charlie Sheen gjorde så fantastisk åndsvagt i Hot Shots! - filmene, at det i dag stadigt er svært at tage ham seriøs.
Vampires Suck er makkerparrets bedste film og det siger ikke så lidt. De får tiden og midlerne, men det er bare synd, at idéerne til konceptet er så aldeles ringe udført, at man ville ønske, at det var ens egne lemmer, der blev sønderrevet fra ens krop, og ikke ham oppe på lærredet.
Vampires Suck. Yeah? Well…