Natur-dokumentar-fiktion-animations-øglefilm
Walking With Dinosaurs bygger på BBC’s tre gange Emmy-vindende tv-dokumentarserie fra 1999 af samme navn. I Alaska og New Zealands virkelige naturoptagelse er computeranimerede dinosaurer sat ind, men hvor serien var en naturdokumentarfilm om fortidens øgler, introducerer filmen derudover en lille historie om dels tre mennesker i dagens Alaska, men mest omkring den lille pachyrhinosaurus Patchis udviklingsrejse.
Filmen begynder med Jade (Angourie Rice), Ricky (Charlie Rowe) og deres onkel Zack (Karl Urban). som tager til Alaska for at lede efter dinosaurknogler. Onkel Zack fandt en pachyrhinosaurus tand og har taget sin nevø og niece med på eventyr, for at finde yderligere. Men Ricky er i teenagealderen og er vokset fra sin dinosaur-lidenskab, mens den yngre Jade stadig er helt hooked i sit barnesind. Ricky lader onkel Zack og Jade lege palæotologer, mens hans bliver ved bilen med sin mobil.
Men så kommer den talende fugl Alex (Caspar Phillipson/John Leguizamo) og forvandler sig til en dinosaur-fugl og inviterer RIcky med på en rejse til fortidens dinosaurer. Og så begynder det egentlige eventyr om hvordan pachyrhinosaurus-tanden blev løsrevet fra unge eventyrlystne Patchi (Mathias Klenske/Justin Long) for millioner af år siden.
Pinefuld oplevelse akkompagneret til smukke billeder
Walking With Dinosaurs er en flot animationsfilm med en meget smal målgruppe (7-10 år?). Fortællingen er udpenslende og nedladende for ældre personer og filmen bliver en mærkelig blanding af lærerfilm for småbørn, animationsfilm for de lidt større og fiktionsfilm for … ja, ingen.
Alle dinosaurerne snakker og det virker som et håbløst forkert valg. Det ville have været modigt, hvis historien var fortalt helt uden replikker. Det ville have været logisk, hvis den var fortalt med en fortællerstemme. Men i stedet har skaberne valgt det mest irriterende valg af dem alle: at udstyre de animerede dinosaurer med usynkroniserede stemmer, der plager hele filmens flotte visuelle side. Det er rent ud sagt; utåleligt og en pinefuld oplevelse at være vidne til.
Det eneste lyspunkt i Walking With Dinosaurs er den flotte billedside og smukke musik. Det kan man næsten ikke sige noget ondt om. Men det er jo som bekendt ikke nok, når resten er lavet med hovedet under armen. Walking With Dinosaurs er en sanseløs udvandring ud af stuen, fremfor en berigende indlevelse ind i BCC smukke dinosaurserie.
Dinosauerne vandrer – det samme gør jeg!