Skriv en kommentar
Hovedrollen i Youth in Revolt spilles af Michael Cera, der er kendt fra vellykkede komedier som Superbad (2007) og den Oscar-vindende Juno (2007). Med sin tørre mimik og kiksede charme er han ærkeeksemplet på den nye nørd i amerikansk film, der sin kejtede aura til trods formår at løbe med den smukke piges – og undervejs publikums – hjerte. Hvor Cera i sine tidligere film delte skærmen på lige fod med andre karakterer, spiller han i Youth in Revolt den altdominerende hovedrolle; ja, Cera deler faktisk for det meste kun skærmtiden med – sig selv.
I Youth in Revolt skaber den 16-årige jomfru Nick Twisp (Cera) sig nemlig et alter-ego, Francois Dillinger (også Cera), der træffer beslutninger på hans vegne, når han selv bliver for forsigtig. Nick kreerer Francois, fordi han på ferie med sin løs-på-tråden-mor og hendes uduelige kæreste forelsker sig i den yndige Sheeni, der opfordrer ham til at gøre oprør med sine forældre, så de to forelskede kan være sammen frem for at ende i et langdistanceforhold. Modsat den kejtede og usikre Nick er Francois nemlig en handlingens mand, der glædeligt igangsætter denne rebellion. Andre faktorer end den lange distance skal vise sig at besværliggøre Nick og Sheenis kærlighed, og efterhånden som Francois' handlinger bliver vildere, ender Nick i en situation, han ikke længere kan kontrollere.
Det er ikke kun Nick, der kommer ud, hvor han ikke kan bunde, men også selve filmen. Filmen er klart bedst indledningsvis, hvor kærligheden blomstrer mellem Nick og Sheeni. Her brillerer Michael Cera nemlig med det, han kan: At spille den usikre nørd, der drilles, fordi han hellere vil se Fellinis mesterværk La Strada frem for Agent Catwalk 2, hvilket selvfølgelig går lige i hjertet på en filmanmelder.
Når Cera holder sit spil til det nørdede og forelskede, er det morsomt, hjertevarmt og charmerende, men hans noget entydige mimik kommer til kort, når han skal formidle andre karaktertræk og mere end blot én karakter. Selvom Cera for at spille Francois iføres nogle kontaktlinser, et overskæg og gør sin stemme dybere, kan Ceras manglende evne til at formidle en så anderledes karakter på en skæg måde ikke skjules. Med en cool attitude i Francois' klæder er Michael Cera simpelthen ikke morsom.
Og det er netop problemet med Youth in Revolt: Filmen er bare ikke sjov nok. Fortællingen mister fodfæste efter den fine indledning og begynder en ujævn og desværre umorsom løbebane med for mange handlingsdrejninger og bikarakterer. Gode skuespillere som Steve Buscemi (Reservoir Dogs, Fargo) og Zach Galifianakis (The Hangover), der normalvis kan sætte lattermusklerne i gang, forekommer tamme, hvilket understreger, at Youth in Revolt sammenlignet med sine forbilleder simpelthen mangler bid.
Youth in Revolt er en film, som fans af Michael Cera og den nye, amerikanske komedie formentlig vil sluge rå, mens biografgængeren, der elskede Juno og Superbad, formentlig vil finde, at der er lige lovlig langt mellem latter-snapsene.
