Scott går stadig med fodlænke og tiden for hans frihed nærmer sig hastigt. Pludselig fornemmer Scott en forbindelse til en fremmed kvinde, der viser sig at være den forsvundne Janet, hustruen til Dr. Hank Pym. Scott har ikke set hverken Hank eller hans datter Hope van Dyne, siden han blev anholdt i sidste film. Pym og Hope er begge efterlyst af FBI og er gået under jorden, men forbindelsen til Janet gør Scott til en vigtig brik i Hank og Hopes mission om at tilvejebringe Janet fra det selvsamme kvanterige, som Ant-Man undslap sidst.
Men pludselig dukker en mystisk skikkelse op og forsøger at få fingrene i Hanks teknologi og dermed forpurre Hank og Hopes planer. Derfor må Scott og Hope igen hoppe i krympedragterne og kæmpe i fælles front som Ant-Man og The Wasp.
På mange måder minder Ant-Man and the Wasp om Deadpool-filmene: filmens hovedrolle, Paul Rudd, spiller med samme kække og karikerede facon ligesom Ryan Renolds Deadpool, og filmen spiller også på, at dens hovedkarakter næsten er for latterlig til at kunne blive betragtet som 100% seriøs. Jeg mener, vi taler om en mand, der kan forvandle sig til en myre-superhelt. Nuvel er en myre en superhelt i sin egen lille verden (den har enorme kræfter dens størrelse taget i betragtning), men i modsætning til Antboy som netop får disse kræfter tilegnet sin menneskelige form, får Ant-man først kræfterne i myreform.
Ant-Man and the Wasp lejer dog heller ikke med filmsproget som Deadpool-filmene, og skurken i filmen her, er heller ikke den typiske onde skurk, der vil udrydde verden en gang for alle.
Ant-Man and the Wasp er lidt bedre end den første Ant-Man, som i 2015 var overraskende god. The Wasp følger sin forgænger efter og fortsætter med at blande kubgenren med komediegenren i modsætning til andre Marvel-produktioner, der utrætteligt opsætter film, der handler om kampen mellem de gode og de onde. I The Wasp handler det om, at Scott Lang skal skaffe en reservedel til Pyms maskine, der kan åbne en tunnel til kvanteriget, samt genfinde Pyms laboratorium, som er blevet skrumpet til kuffertstørrelse.
Humoren er ligesom den første Ant-man heller ikke til at tage fejl af. Det er igen instruktøren Peyton Reed (Bring It On, 2000, The Break-Up, 2006 , Yes Man, 2008) som står bag kameraet, mens manuskriptholdet igen har Paul Rudd, men også skiftet Edgar Wright og Adam McKay ud med bl.a. Chris McKenna (Jumanji: Welcome to the Jungle, 2017, Spider-Man: Homecoming, 2017, The Lego Batman Movie, 2017, American Dad!, 2005-2011).
Ant-Man and the Wasp er stadig et frisk pust i superheltegenren og den formår som i etteren stadig både at underholde med action og humor.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney.