Med god grund er Birdman blandt de mest nominerede og hidtil mest vindende film til årets prestigefyldte prisuddelinger, der i disse vintermåneder nærmest falder over hinanden med deres tilstedeværelse og vigtighed. Ironisk nok er netop ”det ophøjede menneske” og validering nogle af de centrale emner i Alejandro González Iñárritus nye film, der har den alternative titel, The Unexpected Virtue of Ignorance.
En ambitiøs produktion
Det første, man skal vide om Birdman er nok også det mest huskværdige aspekt af filmen. Ikke fordi resten ikke er imponerende, men fordi det er ret enestående og dominerende: nemlig at den forekommer at være filmet i ét take. Det er den ikke, men optagelserne er virkeligt lange, og de klip, der er, er meget diskrete og kan ikke spottes med det blotte øje. Tilmed er Birdman filmet på kun 30 dage, tilføjende byggesten til et ambitiøst tårn af et projekt, der sikkert har været et meget intenst forløb for alle involverede.
Broadways egoer
Filmen drejer sig om den middelaldrende filmskuespiller, Riggan Thomson (Michael Keaton), der hovedsageligt er kendt for sin ikonrolle som superhelten, Birdman. I jagten på at genfinde sin relevans og blive taget seriøst har han sat en Broadway-produktion på benene, én han selv spiller en bærende rolle i. Historien trækker os rundt i de smalle gange på et rigtigt Broadway-teater i New York's berømte gade, og med backstage access til forpremiererne og åbningsforestillingen følger vi de narcissistiske skuespilleres skrøbelige egoer gå i karambolage med sig selv og hinanden.
I disse roller ser vi blandt andre Edward Norton (Fight Club 1999), Hangover-filmenes Zach Galifianakis og det unge talent, Emma Stone, der pt. er aktuel på Broadway som Sally Bowles i Cabaret. Disse og de øvrige medvirkende i Birdman er overordentligt godt castet, og alle besidder de roller, der bringer noget solidt til historien.
En ensom jagt på anerkendelse
Birdman er en film om kontrasters kollision: generationer, personer, æraer, synspunkter, virkeligheder... Riggan selv konfronteres af Birdman – hans indre superhelt – der med en dyb, sprød stemme tirrer ham og forsøger at manipulere ham til at droppe det fisefornemme teater og vende tilbage til sin livs rolle. Som film tigger og beder Birdman om at blive analyseret; den udfordrer dig til at forstå den.
Men i virkeligheden giver den dig svaret en tredjedel inde i filmen, da Riggans datter, Sam (Emma Stone), sætter ord på Riggans største frygt:
"You're doing this because you're scared to death like the rest of us that you don't matter. And you know what? You're right! You don't. It's not important, okay? You're not important. Get used to it!"