Med ”Live By Night” vender Ben Affleck tilbage den krimiforfatter, som også skrev ”Gone Baby Gone”. Filmen er baseret på bogen ”Lev om natten” af Dennis Lehane, hvor vi følger en gangster op- og nedture i starten af 1900-tallet. Filmen forsøger at komme i fornemt selskab med film instrueret af Coppola, Leone, Scorsese og De Palma, men selvom den er flot filmet og elegant udsmykket, kommer historien aldrig rigtig helt i gang. Øv.
Joe Coughlin (Affleck), den første amerikanskfødte i en irsk familie, vender hjem til Boston efter at have tjent i Første Verdenskrig, desillusioneret og fast besluttet på at leve efter sine egne regler. Han ønsker ikke at tjene under byens gangsterbosser – den irske Albert White (Robert Glenister) og Maso Pescatore (Remo Girone) – og derfor lever han af at røve mindre forbryderbuler og mindre banker, indtil han gør den fejltagelse og forelsker sig i Emma Gould (Sienna Miller), en hård irsk tøs, som også er Albert Whites elskerinde. Et bankrøveri, som skal starte et nyt kapitel for Joe, går galt, og Coughling bliver forrådt, efterladt til at dø og snuppet af politiet.
Efter en tur i spjældet kommer Coughlin tilbage til forbryderverdenen og er nu villig til at arbejde for Pescatore, så han kan få hævn over White. Eftersom den irske forbryderboss er flyttet til Miami, kaster Joe sig over Pescatores sorte marked med det forbudsramte alkohol i byen Tampa. Han får hjælp af sin loyale ven Dion (Chris Messina fra ”The Mindy Project”) og bliver med tiden det vestlige Floridas konge over underverdenen, efter en aftale med den lokale sherif Figgis (Chris Cooper). Undervejs falder han for Graciela (Zoe Saldana), og da han endnu engang oplever nedture, er han fanget mellem Pescatore-familien og Albert White, som får uundgåelige, dødelige konsekvenser.
Affleck gør alt, hvad han kan for at fremmane en æra, som ikke eksisterer mere. Genskabelsen af Ybor City, som bliver beskrevet som værende Tampas udgave af Harlem, er i særhed imponerende at se på. Han opfører adskillige seværdige kulisser og scener, inklusiv en biljagt efter et bankrøveri og en skudduel i et hotel med masser af døde gangstere. Birollerne er også i den grad seværdige, som, udover de allerede nævnte, også indeholder præstationer fra Brendan Gleeson som Coughlins skrappe far, og Elle Fanning som datter sherif Figgis. Kameramanden Robert Richardson belyser filmen på en særdeles ekspressiv måde, som minder om den måde, Clint Eastwood laver sine film på, og klipningen af William Goldenberg, som vandt en Oscar for sit arbejde på ”Operation Argo”, er skarp, præcis og helt igennem effektiv.
Så hvorfor – med alle de fordele – bliver ”Live By Night” intet andet end en flad og tom oplevelse? Hvorfor føles filmen som en række af kortfilm, sat sammen efter behov? Svaret må findes i Afflecks Coughlin, som er filmens dramatiske centrum. Det er ham, vi følger, når han bliver trukket ind i konflikter, han gerne vil undgå, og det er ham, vi skal føle med, når han bliver passioneret, indgår kompromiser og kæmper med sit moralske kompas. Uden ham er der ingen film. Det er en krævende rolle, som har brug for en kombination af filmstjernekarisma og solidt skuespil, på lige fod med Al Pacino og Robert De Niro. Affleck er skam en fantastisk skuespiller, hvilket han beviste i ”The Town”, men den krimithriller var fastsat til et bestemt sted og inden for en kort tidsramme, hvorimod ”Live By Night” har en central karakter, som skal have en hvis tilstedeværelse i mange år, mange miljøer, mange roller, alt afhængig af historiens omstændigheder.
Vi har Affleck i roller som filmens instruktør, manuskriptforfatter, producer og hovedperson, og det er skuespillet, som trækker det længste strå. Hans portræt af Coughlin reducerer karakteren til en endimensionel person, som afgiver den samme følelse hele vejen igennem, uanset om han forelsker sig, kæmper imod en rival, eller om han lægger planer for at vinde over sine fjender. Det er en overraskelse for os som publikum, når Coughlin overvinder modstand ved hjælp af snedighed og luskede planer, fordi Affleck aldrig lader dig komme ind i hans præstation, så du ved, hvad han tænker. I stedet sætter han sin lid til voice-over’en for at udfylde eventuelle tomme huller i sin præstation. Birollerne, især Cooper, Girone og Messina, giver Afflecks Coughlin en lang række af følelsesmæssige muligheder, som han kan reagere på, men han er som et sort hul, som absorberer al energi omkring ham og giver intet tilbage. Med sådan en skuespilpræstation i midten af det hele bliver ”Live By Night” aldrig et drama. Filmen er mere en biografi, som bygger på en kriminel, der aldrig bliver interessant at følge.
Blu-Ray: “Live By Night” er en smuk blu-ray-udgivelse, som stemmer overens med andre udgivelser fra Warner Bros.’ bibliotek. Jeg har ikke noget at sætte fingeren på, ej heller med lydsiden som består af Dolby Atmos og DTS-HD MA 5.1.
Ekstramateriale: Kommentarspor af Ben Affleck, Robert Richardson og Jess Gonchor. ”Angels with Dirty Faces: The Women of Live By Night” – 9 minutter. Affleck og forfatteren Lehane snakker om filmens (og bogens) kvindelige hovedpersoner. ”The Men of Live By Night” – 9 minutter. Interviews med de mandlige skuespillere. ”Live By Night’s Prolific Author” – 7 minutter. Lehane snakker om inspirationen til sin bog. ”In Close-Up: Creating a Classic Car Chase” – 8 minutter. Her snakker filmholdet om de vanskeligheder, de stødte på, da de skulle filme biljagten. ”Deleted Scenes” med kommentarspor.
4 stjerner for ekstramaterialet. Der er nok forskellighed i materialet, men det bliver desværre aldrig helt interessant at se på.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.