Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I 2014 fik vi fortællingen om den onde Maleficent. Her fem år senere (og 6 år, hvis vi regner med fysisk og streaming-venlig udgave) skal vi på den igen. Angelina Jolie og Elle Fanning er atter hinandens modstykke i en opfølger, der blev Oscar-nomineret for bedste makeup og hairstyling. Det forstår man sådan set godt, for det har ikke været en helt simpel opgave at få karakterernes udtryk til at spille, så godt som det gør. Men når det er sagt, så er det præcis her at der er noget at hente. Selve filmen og dens handling og udførelse lader noget tilbage at ønske sig.
Pakket ind i et familievenligt Disney-univers er der alligevel ugler i mosen, når Aurora og Maleficents familiære bånd testes til det yderligste. Som gudmor til Aurora må Maleficent se sig udfordret, da prins Philip frier til Aurora og får et ja. Herfra udfolder eventyret sig. Feer og andre fabelagtige skabninger blander sig i begivenhederne, og i hænderne på Joachim Rønning (Pirates Of The Caribbean: Salazar’s Hævn, Kon-Tiki) kan du blive vidne til næsten to timers magi. Eller rent faktisk ikke!
Indrømmet, man skal være særdeles glad for Disneys univers for at finde begejstring i længden over denne udgivelse. For mit vedkommende er det noget videre søgt at spy mere til gløderne i denne retning i håb om at manufakturere endnu en værdig fortælling a la den for seks år siden. Den har sin visuelle styrke, men indholdsmæssigt halter den gevaldigt. Selv ikke Maleficents forbandelse af eventyrlandets konge kommer til sin ret, som blot en del af rammen for dette værk. Det er mig faktisk lidt af en gåde at så stærke kort som også Michelle Pfeiffer og Sam Riley har sagt ja til at lade sig sminke til denne dilettantiske forestilling.
Jeg er nødt til at smide kortet, der omhandler Disney-koncernens forsøg på en selvbranding, der ikke altid fokuserer på kvalitet, men i stedet ussel mammon. Maleficent: Mistress Of Evil er i nyere tid blot endnu et eksempel herpå. En forholdsvis rodet handling, som stikker i alt for mange retninger og med en voldsom spilletid, så rammer koncernen i hvert fald næppe nogle børn på den konto. Omvendt er Maleficent simpelthen heller ikke sådan rigtig et brand, som teenagere her i landet vil tage til sig. Dermed er det umådeligt svært at se hvem filmen sådan rigtig er henvendt til. Min spådom er at denne udgivelse nok ikke rigtig når sin havn, for gad vide hvor det så også er…
Jeg kan ikke forsvare mere end 2 stjerner, og den ene er helt sikkert alene for sit flotte visuelle udtryk. Spørgsmålet er så bare hvor længe publikum har tålmodighed til at se på noget farverigt og pænt, for nogen vedkommende fortælling bliver de altså ikke præsenteret for her.
Til udgivelsens forsvar skal det nævnes at der er rigtig meget bonusmateriale at kaste sig over. Hele 7 tilvalg får du, hvis du vil gå i dybden med diverse lag omkring tilblivelsen af denne film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney.
