Atomkrig med robotter vs. monstre
Året er 2020 og jordens fremtidige eksistens i fare, da der få år forinden steg en hær af Kaiju kæmpemonstre op fra Stillehavets bund og startede en kompromis- og grænseløs verdenskrig, der allerede har kostet millioner af menneskeliv. Mennesket har selvfølgelig taget kampen op imod de tårnhøje Kaiju’er og har udviklet kæmperobotterne Jaegers, som hver er styret af to mennesker, hvis hjerner er forbundet via en neural hjernebroforbindelse.
Da verdensregeringen erklærer Jaeger-programmet for urentabelt, kører programmets kommandør Stacker Pentecost (Idris Elba) solo og samler sit eget undergrundshold og hyrer blandt andet den pensioneret Jaeger-styrmand Raleigh Becket (Charlie Hunnam). Pentecost plan er at udrydde Kaiju’er en gang for alle ved at lukke deres portalindgang under vandet med en atombombe. Det skal gøres med de skrottede Jaeger-robotter.
Langt fra Hobbit-byen
Det var ellers meningen, at instruktøren Guillermo del Toro (Pans labyrint(, 2006, (Hellboy, 2004) skulle have omsat forgængeren til Ringenes Herre, J.R.R. Tolkiens Hobbitten, til film. Men efter mange forsinkelser og et godt stykke inde i processen indså del Toro, at udsigten til at tilbringe endnu flere år af sit liv med den dengang enkeltstående film, ikke virkede særligt appellerende. Specielt da han havde andre ambitiøse filmprojekter i støbeskeen, som han helst ville nå, inden det blev alt for sent.
Så den fem år lange pause midt i hans filmiske CV, skal bestemt ikke ses som en decideret pause, og derfor kommer nu igen en række film fra den fantasifulde og kreative mexicanske instruktør. Først i rækken er Pacific Rim, som i den grad er del Torro’s største produktion til dato med et hav af masseødelæggende actionscener, speciel effects, dødbringende ildkampe og dommedagsprofetier.
Monsterfilm med bid i
Pacific Rim bygger på Travis Beachams manuskript og derfor hverken nogen japansk anime, monsterhistorie, tegneserie eller computerspil, hvilket er atypisk for en Hollywoodfilm af denne type. Selv benægter del Toro af have kopieret for eksempel japanske Godzillafilm, men det kan vist ikke udelukkes, at filmen er stærkt inspireret og influeret, og endda betaler homager til de klassiske japanske monster- og horrorfilm.
Pacific Rim ligger sig i en tradition af Roland Emmerichs Blockbuster dommedagsfilm: Independence Day, 1996, Godzilla, 1998, The Day After Tomorrow, 2004 og 2012, 2009. Men hvor Emmerich måske, i hvert fald hen af vejen, mere fokuserede på at ødelægge så mange verdensomspændende storbyer, dens indbyggere og deres historiske turistattraktioner, indeholder Pacific Rim en tand mere bid.
Pacific Rim har nemlig lidt mere substans mellem de massive ødelæggelser. Actionscenerne er velkonstrueret og tempofyldte, den skæve humor passer bedre ind i universet og den simple historie uden for mange komplicerede forklaringer, gør, at Pacific Rim kun leverer det, den lover: menneskeheden mod overmagten: kæmpemonstre mod robotter. Men pakket ind i et overbevisende univers, der gør, at man faktisk (næsten), ligesom kæmpemonstrene, æder det hele rådt.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Warner Bros..