Skriv en kommentar
Peter Pan er et navn, som de fleste kender. Vi kender også hans karakter, og hans verden. Vi har dog aldrig hørt Peter Pans forhistorie, og hvad der gjorde ham til Peter Pan. Det får vi chancen for i Joe Wrights Pan, og vi bliver taget med på et eventyr der starter i London, og slutter på Ønskeøen.
Vi bliver fortalt, at nogle gange så må man helt tilbage til begyndelsen, hvis man vil forstå hvorfor noget bliver, som det gør. Det er en god introduktion, og tanken om at lære Peter Pans baggrund lyder interessant. Da vi først møder Peter Pan i hans tilværelse i London, så kan man også godt forstå hvorfor han vil flygte derfra. Børnene bliver terroriseret af en ond nonne, der stjæler alt fra deres mad til deres personlige journaler.
Introduktionen til Peter Pans liv falder dog hurtigt til jorden, og man sidder egentlig bare og venter på enten at få en forklaring, eller blive taget med væk til Ønskeøen. Forklaringen til hvorfor nonnen opfører sig, som hun gør kommer aldrig, men vi bliver heldigvis inden alt for længe taget med til Ønskeøen.
Her møder vi Hugh Jackman i rollen som piraten Sortskæg, der kidnapper børn for at arbejde for ham i minerne. Han indtræder til lyrikken af Nirvanas Smells Like Teen Spirit, hvilket virker malplaceret og unaturligt i historien. Musikken hører ikke rigtigt hjemme, og det virker som et mislykket forsøg på at udvide sin målgruppe af seere.
Ubrugt potentiale
Vent, hvad? Det er uden tvivl følelsen man sidder med indtil nu, men heldigvis begynder man at få lidt forklaringer nu. Derudover så bliver vi introduceret til karakteren James Klo, der spilles af Garrett Hedlund, som indtil videre stadig har begge hænder. Dette leder en til spørgsmålet om hvorfor han hedder Klo, og hvordan han kommer til at miste sin hånd, og endnu vigtigere – Får vi lov at se det?
Det gør vi desværre ikke, og det er meget uheldigt for James Klo og Peter Pans venskab er faktisk noget af det mest spændende ved hele filmen. Deres venskab er uventet for alle Peter Pan kendere, men samtidig et yderst vellykket twist ved historien. Det skaber muligheden for en dynamik, som kunne udforskes og leges med. Det bliver den desværre bare ikke.
James Klo historie forbliver ukendt, og det samme gør alle spørgsmål, som vi stiller os omkring ham, og ikke mindst deres venskab. Det giver følelsen af, at vi blot er blevet udsat for en intro, og at selve historien først skal til at starte nu. Selve eventyret om Peter Pans rejse virker urelevant, og selv til sidst da han selvfølgelig opnår en åbenbaring omkring hans mor, og hvem hun virkelig er, så får man ikke rigtig besvaret det sande spørgsmål. Hvorfor vil Peter Pan ikke vokse op? Hvordan bliver han til drengen, der aldrig vil blive voksen?
Historien ender derfor med at virke overfladisk, og formår ikke at besvare de spørgsmål, som den selv sender ud. Den har potentiale til at beskæftige sig med nogle emner, som ville være meget interessante, men går af en eller anden grund forbi dem.Pan er en okay film, men sat i forhold til hvor meget arbejde, der er lagt i den, så må man desværre sige den ikke formår at leve op til forventningerne.
