Ben Kalmen (Michael Douglas) er en tidligere succesfuld forretningsmand med en smuk kone (Susan Sarandon) og en sød datter (Jenna Fischer), men denne film handler ikke om hans succes, den handler om hans fald. Kalmen får at vide, at han har hjerteproblemer, hvorefter han ændrer sin livsstil drastisk. Udefra kan det synes som det søde liv masser af sprut og masser af unge (meget unge) kvinder, men i virkeligheden er Kalmen, som titlen også antyder, ensom.
Solitary Man har et godt cast af dygtige skuespillere, og der er også nogle store navne i mellem Michael Douglas, Susan Sarandon og Danny DeVitto, skuespillere kan dog ikke trække en film alene. Solitary Man er en jævn, langsomt fortalt film, jeg keder mig ikke, men er heller ikke specielt interesseret. Halvt inde i filmen tog jeg mig i at tænke, ”hvornår kommer den i gang” navnlig fordi traileren lægger op til et drama med flere spændende passager, men hele filmens handling er sådan set præsenteret i traileren. Det er en film, der er nede på jorden, og det er der for så vidt intet i vejen med. Jeg er ikke tilhænger af, at alle film skal være i et overskruet tempo, ”action-packed” eller den helt store følelsesmæssige rutsjetur, men denne film rørte mig ikke det mindste. Måske er det fordi, jeg er en ung kvinde med hele livet foran mig, som har lidt svært ved at relatere mig til en 60-årig mands midtvejskrise, måske fordi hans livsstil er så forskellig fra min virkelighed eller måske fordi jeg har lidt svært ved at forholde mig til hans frygt for at blive gammel. Det kan også være fordi, at jeg ikke er så provokeret af filmen som det sikkert er meningen, at jeg skal blive. Jeg er ikke provokeret over den gamle mands seksuelle udskejelser, selvom netop dette sikkert var intentionen fra filmskabernes side, at vi skulle finde sympati for en gammel gris. Jeg synes filmen har gode elementer, men jeg har svært ved at se, hvad den vil mig. Dermed også sagt, at det er meget muligt, at andre ville få mere ud af filmen end jeg gjorde, det kan det tyde på med en egentlig ret bred opbakning til filmen og dens cast. Det er en jævn film, der var nogle gode pointer og passager, men langt fra noget der rørte, rykkede eller ramte mig.
Mis. Label.