Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Spøgelseshus
Carolyn (Lili Taylor) og Roger Parren (Ron Livingston) og deres 5 døtre flytter ind i en faldefærdig landejendom på Rhode Island. I huset begynder der at ske sære ting og allerede først morgen vågner Carolyn op med underlige sår på kroppen og familiens hund, Sadie, ligger død på terrassen. De sære ting udvikler sig til mareridtslignende hændelser og Carolyn tilkalder de to paranormale efterforskere Ed (Patrick Wilson) og Lorraine Warren (Vera Farmiga). De opdager hurtigt at huset er hjemsøgt af et satanisk væsen, så må de i gang med en omfattende omgang eksorcisme for at redde familien.
Gyserfanatikeren Wan
Instruktøren James Wan slog sit navn fast med den sadistiske gyserfilm Saw (2004), som var med til at starte en bølge af såkaldte tortureporn film i USA med, udover de indtil videre 6 efterfølgere til Saw, film som Hostel (2005) og The Collector (2009). I Europa og Asien har tortureporn været mere regelmæssige med Takashi Miike film som Audition (1999) og Ichi the Killer (2001), franske À l'intérieur (2007) og Martyrs (2008) eller de næsten forbudte A Serbian Film (2010) og The Human Centipede (2009).
Wan har specialiseret sig i gyserflim og The Conjuring (eller Nattens Dæmoner på dansk) er hans sjette ud af seks mulige som udover Saw tæller Stygian (2000), Death Sentence (2007), Dead Silence (2007) og Insidious (2010) og hans syvende af slagsen, Insidious 2 (2013), har netop fået biografpremiere herhjemme.
BØH, men intet andet
Af de mange gyserfilm som ofte strømmer ind over biografmarkedet, er The Conjuring en af de bedre. På trods af den klichéagtige historie om et hjemsøgt hus besat af uforklarlige ting fra de dødes verden, som gør livet surt for en nyindflyttet familie, fungere filmen med sine gyservirkemidler bedre end gennemsnittet. Men det er svært at se bort fra dens fuldstændig uoriginale rammehistorie, der er mere udtværet end af en damptromle påkørt ræv på en fynsk motorvejsstrækning.
Men Wan ekspertise i at fortælle uhyggelige gyserfilm med mørke korridorer, skumle kældre, knirkende døre, pludselige lyde og hvad ellers dertil hører af klassiske filmiske skræmmevirkemidler, kommer som altid til udtryk i hans film. Så hvis man ikke ønsker at tænke videre over de gyserklichéer, som står i kø for at springe frem og ikke behøver at få maseret hjernen med noget udover det sædvanlige, kan man med uroligt sind og nervepirrende krop læne sig tilbage i sofaen med puden op omkring ørerne. BØH!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..
